KONKURRENCEBETINGELSER

Konkurrencen, Repair Challenge, udbydes af WD-40 Company Limited, Noorderpoort 93E, 5916 PJ Venlo. Konkurrencen afholdes udelukkende ud fra anførte betingelser. Deltager du i konkurrencen, accepterer du nedenstående betingelser.

OM KONKURRENCEN

Konkurrencen er præstationspræget, da du deltager ved at indsende billeder eller video af dit reparations-, upcyclings- eller istandsættelsesprojekt. Konkurrencens formål er at underholde og markedsføre WD-40 Company Limited og evt. samarbejdspartnere. Konkurrencen løber fra den 2. april 2024 til den 30. juni 2024.

BETINGELSER FOR DELTAGELSE

For at deltage i konkurrencen skal du være fyldt 18 år og bosat i Danmark. Gruppetilmelding er ikke tilladt. Deltagelse i konkurrencen uden for den angivne periode vil ikke blive taget i betragtning. Det er tilladt at deltage flere gange i konkurrencen. Deltagelse er ikke købsbetinget og er gratis. Samarbejdspartnere og ansatte ved WD-40 Company Limited, medlemmer af deres husstand og enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i opsætningen af denne konkurrence, må ikke deltage i konkurrencen.

KRAV TIL MATERIALE

Du skal eje det indhold, som du indsender til konkurrencen. Derfor må du ikke anvende musik, videoer eller billeder, som tilhører andre personer. Indholdet må heller ikke krænke nogen tredjepartsrettigheder, herunder ophavsret, varemærke, patent og privatliv. Det er strengt forbudt at indsende materiale, der anses for upassende. Dette gælder, men er ikke begrænset til, pornografisk materiale, nøgenhed, uanstændighed, vold, hadefulde ytringer, indhold, der advokerer for brug af alkohol eller stoffer og/eller ulovlig aktivitet. Hvis andre personer end konkurrencedeltageren selv optræder i det indsendte materiale, er det konkurrencedeltagerens eget ansvar at sikre samtykke og afkald på evt. rettigheder fra de pågældende personer, inden materiale indsendes til konkurrencen.

Indholdet må ikke vise og/eller promovere produkter, der er i konkurrence med WD-40 Company Limited. Indholdet skal være relevant for konkurrencens tema. Ved deltagelse i konkurrencen giver du WD-40 Company Limited lov til at bruge det indsendte materiale til kommerciel anvendelse og markedsføring af WD-40 Company Limited. Oplysninger er underlagt WD-40 Company Limiteds fortrolighedspolitik: https://wd40.dk/fortrolighedspolitik/

PRÆMIER OG UDVÆLGELSE AF VINDERE

Konkurrencen uddeler tre pengepræmier på 15.000 kr. og 13 gavekort på 500 kr. til Bauhaus. I konkurrencens periode tildeles præmierne således: den første hverdag i maj, juni og juli 2024 udvælges én vinder af 1x 15.000 kr. Vinderen af månedens pengepræmie findes ud fra en vurdering af den ydet indsats ift. materialets form og indhold. Den første hverdag i ugerne fra den 8. april 2024 frem til den 1. juli 2024 tildeles et gavekort på 500 kr. til Bauhaus ved hjælp af et simpelt lodtrækningsprincip blandt deltagerne.

Vinderne offentliggøres på WD-40 Company Limiteds danske Facebook- og Instagram-side og kontaktes direkte via de kontaktoplysninger, som er registreret i forbindelse med deltagelse i konkurrencen. Vender vinderen ikke retur på henvendelsen inden for 48 timer, bortfalder vinderens ret til præmien, og WD-40 Company Limited forbeholder sig retten til at udpege en ny vinder.

Med henblik på udlevering af gavekort bedes vinderen oplyse sit fulde navn, telefonnummer og adresse. Med henblik på overførsel af præmiesummen på 15.000 kr. bedes vinderen oplyse sit fulde navn, telefonnummer og adresse samt navn på sin bank herunder registrerings- og kontonummer. Vindere vil blive spurgt om navn på brugerprofiler på sociale medier med henblik på omtale og annoncering af vinderen i opslag på WD-40 Company Limiteds danske Facebook- og Instagram-side. WD-40 Company Limited forbeholder sig retten til at offentliggøre navn på vinderne af konkurrencen på den danske Facebook- og Instagram-side.

Gavekort sendes med posten og er gyldige 3 år fra udstedelsesdatoen. WD-40 Company Limited står for forsendelsesomkostninger. WD-40 Company Limited afholder de lovpligtige præmieafgifter. Pengepræmien overrækkes som en bankoverførelse og kan ikke udbetales som kontanter eller check.

SAMTYKKE TIL ANVENDELSE AF PERSONDATA OG INDSENDT MATERIALE

WD-40 Company Limited forbeholder sig retten til at bruge deltageres kontaktoplysninger i forbindelse med deltagelse i konkurrencen og udvælgelse af vinderen. Ved deltagelse i konkurrencen giver hver deltager (undtagen hvis loven forbyder det) WD-40 Company Limited lov til at bruge vedkommendes fulde navn og andre personidentificerbare oplysninger i det indsendte materiale ifm. konkurrencen og/eller markedsføring i ethvert medie. Deltageren giver WD-40 Company Limited. ikke-eksklusive rettigheder og licens til evig og afgiftsfri brug, videregivelse, overførelse og kopiering af det indsendte materiale (helt eller delvist). Det vil foregå uden varsel, mulighed for opsigelse eller kompensation til deltageren. Det gælder på global plan for alle nuværende og nye distributionskanaler, medier og/eller arrangementer. Deltageren giver afkald på al ejerskab af det indsendte materiale og accepterer (uden nogen form for kompensation) at kunne fremvise yderligere dokumentation, der bekræfter, registrerer eller fuldender de tildelte ​​rettigheder.

Konkurrencen er hverken sponsoreret, godkendt eller administreret af eller associeret med Meta Platforms, Inc. og YouTube. WD-40 Company Limited fraskriver sig ansvar for eventuelle utilsigtede misforståelser i forbindelse med konkurrencen. Derudover fraskriver WD-40 Company Limited sig ethvert ansvar for materiale, der publiceres af private brugere på WD-40 Company Limiteds danske Facebook-side og Instagram-profil. WD-40 Company Limited forbeholder sig retten til at udelukke deltagere ved mistanke om snyd.

KONTAKT OS

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med konkurrencen, så kontakt os via vores Facebook-side Original WD40 Denmark eller på mail: Contactus@wd40.dk

Kontakt os

WD-40 Company Limited, Noorderpoort 93E, 5916 PJ VENLO

WD-40 Brand Logo

© 2024 WD-40 Company Limited. Alle rettigheder forbeholdes.

Log ind 👋

---------- Eller ----------

Har du glemt din adgangskode?

Har du brug for en konto? Tilmeld dig gratis.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast din e-mail, så sender vi et link til nulstilling af din adgangskode.

Annuller

Opret konto

Annuller